Powered by ZigaForm version 3.9.6.2

Silden


OM SILDEN

Silden er, som navnet antyder, et sildebensbord, altså et plankebord hvor træet danner et sildebensmønster, som kendt fra gulve. Silden er lavet af ovntørret fyr, hvilket betyder, at træet er så tørt, at det ikke skal tørre yderligere op, når det kommer indenfor. Derfor er risikoen for, at træet slår sig minimal. Desuden er plankerne, vi bruger til Silden forsynet med FSC-mærket, hvilket betyder, at det kommer fra skove, der dyrkes på en bæredygtig måde. Silden er med andre ord meget klimavenlig. På siden herunder finder du information om mål, priser, bordben og farver.

Silden kan laves både som spisebord og sofabord.

Vil du gerne bestille Silden, så send os en mail på info@compono.dk med størrelsen på bordet, valg af ben samt farve, og dit navn og nummer.


 


PRISER

Firkantet sildebensbord

Vi laver Silden i alle størrelser, og du kan få et bord i lige præcis den størrelse, du godt kunne tænke dig. Du kan finde et par priseksempler på Silden i spisebordsstørrelse herunder.

 130x70 inkl. grå metalbukke  160x80 inkl. grå metalbukke  180x90 inkl. grå metalbukke
 2.250 kr.  3.200 kr.  4.000 kr.

Hvis du gerne vil have Silden i en anden størrelse, fx som et sofabord eller langt spisebord, så kan du selv nemt regne prisen ud. Silden koster 2.500 kr. pr. m2, hvilket inkluderer grå metalbukke og oliering. Et bord på 200x80 vil fx koste 2 x 0.8 x 2.500 = 4.000 kr. Du kan se andre typer bordben længere nede på siden, vi har både ben til spiseborde og sofaborde.

For borde over 200 cm. i længden er der et tillæg på 500 kr. For borde mellem 250 og 300 cm. er tillægget på 1.000 kr. og for borde på mere end 300 cm er tillægget 2.000 kr. Dette skyldes, at så store borde er tunge og svære at håndtere og derfor kræver ekstra hænder at lave.

Rundt sildebensbord

Silden fås også som rundt bord. Det øverste af bordet laves af de samme planker som normalt, mens bunden laves af enten FSC-mærket krydsfiner eller en stavlimet fyrretræsplade. Det kan variere alt efter, hvad der er mulig at skaffe, men vi vælger altid bæredygtigt træ først.

Vi laver som udgangspunkt Silden som spisebord i 110 cm. i diameter, hvilket passer perfekt til 4 personer, og som sofabord i 60 cm. i diameter.

 Sofabord 60 cm.  Spisebord 110 cm.
 1.495 kr.  4.495 kr.

Inkluderet i prisen på de runde sildebensborde er vores sortlakerede metalben eller en af de tre slags træben i hhv. spisebordslængde eller sofabordslængde. Du kan læse mere om benene herunder. Det er desværre ikke muligt at få Silden med grå metalbukke eller Model A/X-ben, hvis det skal være rundt.

Vi kan også sagtens lave runde sildebensborde i andre mål, men pga. materialerne kan prisen godt variere en smule. Hvis du godt kunne tænke dig et rundt Silden i lige præcis den størrelse, der passer hjem til dig, så skriv meget gerne til os.


 


BORDBEN

Spisebordsben

Som standard kommer Silden med grå metalbukke, og de er inkluderet i prisen. Du kan dog også vælge nogle af de andre bordben, vi også sælger. De sortlakerede metalben og de koniske træben er skråtstillede ca. 10 grader og er ca. 70 cm lange. Model A og X er ligeledes 70 cm. høje og 80 cm. brede.

Du kan se priserne herunder. Prisen inkluderer montering af benbeslag, så benene kan skrues af og på ved håndkraft (Model A og X monteres dog med skruer).

 Sortlakerede metalben  Træben i ubehandlet eg, hvid- eller   sortmalet bøg  Model A/X
 800 kr.  1000 kr.  2.500 kr.

Sofabordsben

Hvis du gerne vil have Silden som sofabord, så kan det sagtens lade sig gøre. Både vores sortlakerede metalben og de tre slags træben, som du kan se her ved siden af, fås nemlig også i kortere udgaver.

Metalbenene er 45 cm lange, men træbenene kan fås i forskellige længder. Benene i hvidmalet bøg måler 38 cm, i sortmalet bøg fås de i både, 38, 41 og 48 cm, mens de i ubehandlet eg fås i 38 eller 41 cm's længde. Der er altså god mulighed for at skabe sig et helt unik og personligt sofabord.

Metalbenene koster 700 kr, mens alle træben koster 600 kr. uanset længde.


 


FARVER

Silden kan bestilles ubehandlet eller olieret i en af vores farver. Ud over at farve træet gør olien, at bordet er beskyttet mod væsker. Dog må du forvente, at bordet skal have et nyt lag olie i ny og næ. Hvis du gør det, vil bordet holde i rigtig mange år. Du kan se, hvordan farverne ser ud på forskellige borde på Instagram, under "vores farver", eller se dem herunder. Hvis du hellere vil have en anden farve, end dem vi lige har her på siden, så er du velkommen til at skrive til os.

Oliering er inkluderet i prisen.


 

Teak

Hvid

Mørk eg

Grå

Mørk brun

Brun

Lys nød

Sort

Ibenholt

Tjære


ENDEPLADER

Vi laver også Silden med endeplader, der kan tages af og gemmes væk, når man ikke skal bruge dem. Silden kan laves med enten én eller to endeplader, der er 45 cm. lange, og så selvfølgelig bordets bredde. Det betyder, at man fx kan have et bord, der er 140 cm langt til hverdag, hvilket er perfekt til 4 personer, og så udvide bordet til 230 cm, hvor man nemt kan være 8-10 personer omkring. Silden med endeplader laves ved, at bordpladen laves i sin fulde længde, hvorefter enderne skæres af til plader, og beslagene monteres på hhv. bordpladen og endepladerne. Dermed får man et bord, hvor sildebensmønstret forsætter ud i pladerne, som du kan se her til højre.

Pga. de beslag, som endepladerne monteres på, kan man ikke få Silden med endeplader med grå metalbukke eller Model A/X-ben, men i stedet med sortlakerede metalben eller de tre forskellige slags træben. Desuden skal bordet være mindst 80 cm. bredt for at få plads til både bordben og beslag under bordpladen.

Hvis du godt kunne tænke dig Silden med endeplader, så skriv gerne til os, så finder vi ud af, hvilke mål, der passer bedst til dine behov samt selvfølgelig en pris på det.