Her finder du information om Planken i douglasgran. Bestilling foregår via mail til info@compono.dk.




Planken i douglasgran
Planken i douglasgran minder om vores plankebord i lufttørret gran, men det har nogle afgørende forskelle. Først og fremmest er træet ovntørret, og desuden er det også bæredygtigt produceret. Er du vild med store flammende åretegninger og går du meget op i bæredygtighed, er det dette bord, du skal have fat i.
Planken i douglasgran kan bestilles både som spisebord, bænk og sofabord.
Om materialerne
Denne udgave af Planken laves i ovntørret, bæredygtigt produceret douglasgran. Træet er ovntørret, hvilket betyder, at plankerne er tørre og ikke ændrer form i betydelig grad, når det kommer indenfor. Plankerne er 3 cm. tykke og fås både med naturkanter og lige kanter, og i op til 35 cm’s bredde. Man kan kombinere dem, som man ønsker. Det giver masser af muligheder for at designe sig et helt unikt bord.
Priser
Planken i douglasgran koster 5.000 kr. pr. m2. Vil du gerne have et bord fx 140×80, koster det altså 1,4 x 0,8 x 5000 = 5.600 kr. Dertil kommer ben, her kan du vælge mellem dem herunder, eller vælge at finde og montere dem selv.
Bordben






Spisebordsben | Sofabordsben | Bænkben | |
Sorte metalben | 900 kr. | 800 kr. | – |
Træben | 1.100 kr. | 700 kr. | 800 kr. |
Trapezben | 1.300 kr. | 1.000 kr. | – |
X-ben | 1.500 kr. | 1.000 kr. | 700 kr. |
Farver
Planken i douglasgran kan bestilles ubehandlet eller olieret i en af vores farver. Ud over at farve træet gør olien, at bordet er beskyttet mod væsker. Dog må du forvente, at bordet skal have et nyt lag olie i ny og næ. Hvis du gør det, vil bordet holde i rigtig mange år. Du kan se, hvordan farverne ser ud på forskellige borde på Instagram, under “vores farver”, eller se dem herunder. Hvis du hellere vil have en anden farve, end dem vi lige har her på siden, så er du velkommen til at skrive til os.
Oliering er inkluderet i prisen. Farveprøverne herunder er desuden lavet på fyr, og på borde af ask og eg kan farven godt variere en smule fra nedenstående. Har du spørgsmål til det, er du velkommen til at skrive til os.
Natur Sort Teak Mørk eg Mørk brun Lys nød Ibenholt Grå Hvid Brun