Her finder du information om Planken i ovntørret eg. Bestilling foregår via mail til info@compono.dk.




Planken i eg
Planken i eg er vores egetræsplankebord. Egetræ er kendetegnet ved at være hårdt, hvilket gør det slidstærkt, og desuden har det også nogle meget smukke og komplekse åretegninger.
Vil du gerne have et bord, der kan holde til at blive brugt og som samtidig har et eksklusivt look, så er det Planken i eg, du skal have fat i.
Om materialerne
Planken i eg laves i 3 cm tykke egetræsplanker. Træet er ovntørret, hvilket betyder, at plankerne er tørre og klar til at blive brugt indendørs. Der er dermed en minimal risiko for, at de ændrer form.
Plankerne fås i bredder op til ca. 25 cm, og man kan få dem både med naturkant og med lige kanter. Man kan kombinere dem, som man ønsker. Det giver masser af muligheder for at designe sig et helt unikt bord.
Priser
Planken i eg koster 5.000 kr. pr. m2. Prisen kan dog svinge lidt, da prisen på de rå planker varierer lidt fra tid til anden. Kontakt os gerne for en aktuel pris. Vil du gerne have et bord fx 140×80, koster det altså 1,4 x 0,8 x 5000 = 5.600 kr. Dertil kommer ben, her kan du vælge mellem dem herunder, eller vælge at finde og montere dem selv.
Bordben






Spisebordsben | Sofabordsben | Bænkben | |
Sorte metalben | 900 kr. | 800 kr. | – |
Træben | 1.100 kr. | 700 kr. | 800 kr. |
Trapezben | 1.300 kr. | 1.000 kr. | – |
X-ben | 1.500 kr. | 1.000 kr. | 700 kr. |
Farver
Planken i eg kan bestilles ubehandlet eller olieret i en af vores farver. Ud over at farve træet gør olien, at bordet er beskyttet mod væsker. Dog må du forvente, at bordet skal have et nyt lag olie i ny og næ. Hvis du gør det, vil bordet holde i rigtig mange år. Du kan se, hvordan farverne ser ud på forskellige borde på Instagram, under “vores farver”, eller se dem herover. Hvis du hellere vil have en anden farve, end dem vi lige har her på siden, så er du velkommen til at skrive til os.
Oliering er inkluderet i prisen. Farveprøverne herunder er desuden lavet på fyr, og på borde af ask og eg kan farven godt variere en smule fra nedenstående. Har du spørgsmål til det, er du velkommen til at skrive til os.
Natur Sort Teak Mørk eg Mørk brun Lys nød Ibenholt Grå Hvid Brun