Her finder du information om vores sildebensbord i pitch pine. Bestilling foregår via mail til info@compono.dk.
Silden i Pitch Pine
Pitch Pine er en nordamerikansk fyrretræssort, der er kendetegnet ved at have få knaster og et meget rent og smukt spil i træet. Desuden er det ret hårdt – perfekt til borde. Plankerne fås i op til 22 cm’s bredde. Det kan laves i alle størrelser og både som rundt og firkantet bord.
Om materialer og mønster
Silden i pitch pine laves i et /\-mønster med én række planker i sildebensmønster. Plankerne fås i i 18 og 22 cm’s bredde. Træet er ovntørret, og kantlister er standard. Herunder finder du information om priser, bordben, farver og ikke mindst endeplader.
Priser
Vi laver Silden i alle størrelser, og du kan få et bord i lige præcis den størrelse, du godt kunne tænke dig. Silden i pitch pine koster 5.000 kr. pr. m2, hvilket er inkl. oliering. Et bord på 140×80 vil fx koste 1,4 x 0,8 x 5.000 = 5.600 kr. Dertil kommer ben, som du kan se mere til længere ned på siden.
Bordben
Herunder kan du se vores forskellige slags bordben. Vi kan dog også sagtens bestille andre slags bordben hjem, så finder du ikke noget, du synes er pænt, så skriv gerne til os omkring andre muligheder.
Spisebordsben | Sofabordsben | Bænkben | |
Sorte metalben | 900 kr. | 800 kr. | – |
Træben | 1100 kr. | 700 kr. | 800 kr. |
Trapez-ben | 1300 kr. | 1000 kr. | – |
X-ben | 1500 kr. | 1000 kr. | 700 kr. |
Farver
Silden kan bestilles ubehandlet eller olieret i en af vores farver. Ud over at farve træet gør olien, at bordet er beskyttet mod væsker. Dog må du forvente, at bordet skal have et nyt lag olie i ny og næ. Hvis du gør det, vil bordet holde i rigtig mange år. Du kan se, hvordan farverne ser ud på forskellige borde på Instagram, under “vores farver”, eller se dem herunder. Hvis du hellere vil have en anden farve, end dem vi lige har her på siden, så er du velkommen til at skrive til os.
Oliering er inkluderet i prisen. Farveprøverne herunder er desuden lavet på fyr, og på borde af ask og eg kan farven godt variere en smule fra nedenstående. Har du spørgsmål til det, er du velkommen til at skrive til os.
Natur Sort Teak Mørk eg Mørk brun Lys nød Ibenholt Grå Hvid Brun
Endeplader
Vi laver også Silden med endeplader, der kan tages af og gemmes væk, når man ikke skal bruge dem. Silden kan laves med enten én eller to endeplader, der er 45-50 cm. lange, og så selvfølgelig bordets bredde. Det betyder, at man fx kan have et bord, der er 140 cm langt til hverdag, hvilket er perfekt til 4 personer, og så udvide bordet til 240 cm, hvor man nemt kan være 8-10 personer omkring. Silden med endeplader laves ved, at bordpladen laves i sin fulde længde, hvorefter enderne skæres af til plader, og beslagene monteres på hhv. bordpladen og endepladerne. Dermed får man et bord, hvor sildebensmønstret forsætter ud i pladerne.
Pga. de beslag, som endepladerne monteres på, kan man ikke få Silden med endeplader med Trapez eller X-ben, medmindre bordet er min. 95 cm. bredt. I stedet kan de laves med sortlakerede metalben eller de tre forskellige slags træben. Desuden skal bordet være mindst 80 cm. bredt for at få plads til både bordben og beslag under bordpladen.
Hvis du godt kunne tænke dig Silden med endeplader, så skriv gerne til os, så finder vi ud af, hvilke mål, der passer bedst til dine behov samt selvfølgelig en pris på det.